Sammenhængende børnepolitik for børn med særlige behov

Kommunalbestyrelsen vedtog i december 2014 Børne- og Ungepolitikken for Rødovre Kommune. Den er gældende for alle børn og unge og er udarbejdet i et samarbejde mellem forvaltningerne. Den sammenhængende børnepolitik er udarbejdet efterfølgende, og skal ses som et tillæg til Børne- og Ungepolitikken.

Politikken består af en beskrivelse af de overordnede målsætninger for og tilgangen til arbejdet med børn med særlige behov samt en redegørelse for de konkrete, tværfaglige indsatser og samarbejdsfora, der er udformet mellem det almene område og børn og unge med særlige behov. 

En gang årligt vil politikken blive fulgt op af en status på indsatserne samt beskrivelse af nye indsatser.

I henhold til servicelovens § 19 stk. 2 skal Kommunalbestyrelsen udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhæng mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Den sammenhængende børnepolitik skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres.

Social- og Sundhedsforvaltningen beskriver i denne redegørelse, hvordan vi i Rødovre arbejder med at få den kommunale indsats for børn unge med behov for en særlig indsats, til at hænge sammen på tværs af lovgivning, forvaltninger, afdelinger og fagområder. Det er særligt mellem Social-og Sundhedsforvaltningen og Børne-og Kulturforvaltningen, der er behov for samarbejde, og på afdelingsplan er det mellem Børne-og Familieafdeling, Sundhedsplejen, Pædagogisk Udviklingscenter, Daginstitutionsafdeling, Skoleafdeling, Rådgivnings og Behandlingscentret og Jobcenteret.

I Rødovre Kommune vil vi:

• opspore de børn og familier, der har brug for støtte gennem et stærkt tværfagligt samarbejde
• sætte ind så tidligt som muligt med den rette hjælp til familierne
• så vidt muligt bevare familierne og sikre barnets relationer til familien og nærmiljøet

Forskning i og erfaring med arbejdet med udsatte familier og børn peger entydigt på, at en tidlig indsats er en god investering i børns fremtidige udvikling og trivsel. For de udsatte familier, som ikke selv opsøger hjælp, er det nødvendigt at insistere på samarbejde, og i de tilfælde er det vigtigt at have blik for de muligheder og ressourcer, der findes i familien og i det nære netværk omkring familien.

I samarbejdet er der fokus på at gøre forældrene og familiens netværk til aktive medspillere og på at skabe lokalt forankrede indsatser. Og når det er nødvendigt, suppleres samarbejdet mellem familie, netværk og kommunale fagprofessionelle med intensive støtteforanstaltninger for at sikre børnenes trivsel og udvikling.

Til opfølgning af målsætningerne gennemføres følgende indsatser:

Lokalisering er betegnelsen for det tværfaglige samarbejde, hvor børn, hvis trivsel og udvikling forekommer bekymrende, drøftes.

Formålet er at kunne give hjælp til børn og familier så tidligt som muligt, inden problemerne har vokset sig for store – så børnene f. eks. ikke kan fungere i almenområdet. I lokaliseringen inviteres forældre ofte med til mødet, hvor barnets trivsel drøftes, for så hurtigt som muligt at få både forældres og fagpersoners perspektiver med i samarbejdet. Lokaliseringen har fungeret på skolerne siden 2003, og i 2010 blev lokalisering også indført i alle dagtilbud. 

Som noget nyt har der været opmærksomhed på mødeledelse. Alle fagpersoner (bortset fra personalet fra skoler og dagtilbud) har deltaget i et mødelederkursus over otte dage, hvor formålet var at udvikle kompetencer til at få alle perspektiver med i drøftelserne på såvel lokaliseringsmøder som netværksmøder om de enkelte børn. Udviklingsgruppen for lokalisering (bestående af mellemledere for de deltagende faggrupper) vil fortsat have fokus på dette i forhold til at få strukturen implementeret i hele organisationen.

Siden november 2013 har visitationsgruppen i Børne- og Familieafdelingen bestået af tre personer, der dels behandler alle indkommende underretninger, dels varetager det tværfaglige samarbejde i lokaliseringen. Det har betydet et tættere og mere kontinuerligt samarbejde med såvel skoler som dagtilbud, som f.eks. også uden for lokaliseringsmøderne kontakter rådgiverne for at drøfte børn og familier, hvis trivsel vækker bekymring.

Rådgiverne tilbyder at deltage på personalemøder for at orientere om procedurer og lovgivning i volds-og overgrebssager, og de deltager som konsultative på netværksmøder med familier, der ikke har en sag i Børne- og Familieafdelingen. Med oprettelsen af visitationsgruppen har Børne- og Familieafdelingen prioriteret flere ressourcer til det tidlige forebyggende arbejde og til at sikre et fleksibelt og smidigt samarbejde mellem almenområdet og specialområdet.

Bestemmelsen i servicelovens § 11 giver mulighed for at iværksætte et vejlednings- eller behandlingsforløb, hvis det vurderes, at problemstillingen er afgrænset. Denne bestemmelse benyttes i fødselssamarbejdet, hvor en del af ressourcerne i familiebehandlergruppen bruges på de henviste mødre/familier. Fødselssamarbejdet har fungeret i snart 25 år (siden 1991), og har bestået i et samarbejde mellem hospitalerne/jordmødre, en praktiserende læge, ledende sundhedsplejerske og Børne- og Familieafdelingen. I fødselssamarbejdet tilbydes psykologbehandling, parterapi og/eller pædagogisk støtte i hjemmet.

En af rådgiverne i visitationsgruppen tilbyder ligeledes kortere vejledningsforløb, og der er mulighed for at henvise familier til et kortere forløb i familiebehandlergruppen eller hos støtte-kontakt-person for familier med småbørn.

De Utrolige År er et forældrekursusprogram, der er udviklet og afprøvet i USA med dokumenteret virkning. Socialstyrelsen har i flere år opfordret kommunerne til at anvende metoden, som er i gang med at blive evalueret i dansk kontekst via midler fra Trygfonden. I Rødovre har vi gennemført to gruppeforløb: Et i familiebehandler- og støttekontaktpersongruppen og et på Udviklingscenter Skiftesporet - med gode resultater, så der starter to nye forløb i foråret 2015. Målgruppen er forældre til børn mellem 6 og 9 år, der er udadreagerende. 

Udviklingscenter Skiftesporet har eksisteret siden 2011. I første omgang blev de to skole-socialprojekter samlet i den tidligere Hjælpemiddelcentral: Skiftesporet for børn mellem 10 og 13 år og Skiftesporet (tidl. Taurus) for børn mellem 13 og 16 år i sommeren 2010, og året efter i januar 2012 kom Annexet for de mindste børn mellem 6 og 10 med på den samme adresse og med en samlet ledelse.

Udviklingscenter Skiftesporet markerede også en overgang fra at være ’projekter’ til at blive en fast bestanddel af kommunens tilbud på skole-og socialområdet – nu dog organisatorisk placeret i Børne- og Familieafdelingen og Social-og Sundhedsforvaltningen. Samarbejdet mellem Børne- og Familieafdelingen og Skoleafdelingen er  fortsat uændret med månedlige fælles visitationsmøder til skoleplaceringer med behandlingsindhold, hvor rådgiver og PPR-psykolog begge har en opgave i at undersøge barnet og familien og efterfølgende fremlægge en indstilling om anden skoleplacering end folkeskolen. 

Børnehuset er et tilbud til ca. 12 børn mellem 6 og 12 år. Børn som grundet familiemæssige forhold er anbringelsestruede, men som ikke er egentlig behandlingskrævende. En vigtig del af Børnehusets arbejde er at støtte børnenes hverdag i skole og til fritidsaktiviteter og modvirke en eventuel begyndende marginalisering. Der er et tæt samarbejde mellem børnenes skoler og Børnehuset, og personale fra Børnehuset kan deltage i skole/hjem samarbejde.

I 2012 gennemførte Jobcenteret i samarbejde med konsulentfirmaet LG Insight et udviklingsprojekt: ”Flere unge i uddannelse”. Et af fokusområderne var samarbejdet omkring de unge på tværs, som i mange enkeltsituationer fungerede glimrende, men hvor der manglede struktur og systematik for overgangen mellem f.eks. Børne- og Familieafdelingen og voksenområdet, når den unge blev 18 år.

Et mødeforum blev fastlagt – i første omgang hvert kvartal og siden udvidet til en gang månedligt - hvor 17 – 17 ½ årige unge fra Børne- og Familieafdelingen drøftes og afklares i forhold til, hvad der skal ske, efter de fylder 18 år, og en ny tovholder fra voksenområdet skal udpeges. Der deltager personer fra Jobcenteret, Rådgivning og Behandlingscenteret, UU-vejlederen, socialpsykiatrien og Børne-og Familieafdelingen, som er ansvarlig for dagsorden og referat fra møder.

I SSP-samarbejdet deltager Børne- og Familieafdelingen på ”gulvplan” i form af deltagelse i ugentlige møder med politi, SSP-konsulenter og skolekonsulent. Socialfaglig leder deltager i SSP-samråd, hvor socialdirektør og politimester deltager. En rådgiver fra visitationsgruppen, som er tæt på det daglige arbejde med blandt andet underretninger om nye unge, der begår kriminalitet, er repræsentant på de ugentlige møder.

Efter amternes nedlæggelse og dermed en opsplitning af deres specialiserede indsats samlede nogle kommuner indsatsen i handicapafdelinger for både børn og voksne – i Rødovre har det kunnet lade sig gøre at have handicapområdet integreret i flere afdelinger som f.eks. Børne-og Familieafdelingen og Ældre-og Handicapafdelingen.

Handicapteamet består af ledende fysioterapeut og stedfortræder i Pædagogisk Udviklings Center (tovholder), ledende sundhedsplejerske, pædagogisk konsulent, Daginstitutionsafdelingen og faglig konsulent Børne-og Familieafdelingen. Teamet har et tæt samarbejde med fysioterapeuter i Træningscentret.

Det tværfaglige handicapteam blev nedsat i 2011. Teamet skal styrke sammenhæng og helhed i indsatsen for børn med betydelige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser ved:

1. gensidig orientering om nye børn
2. vurdere behov og initiere tværfaglig indsats
3. vurdere, hvorvidt kommunen besidder kompetencer til at varetage en indsats
4. indstille til tilkøb udenfor kommunen til Børnecenter for Rehabilitering, Fysio- og ergoterapi i Børneterapien, Kommunikationscentret Region Hovedstaden o.a.
5. have tværfaglige drøftelser, som kan kvalificere beslutninger indenfor de respektive afdelingers kompetencefelt.
6. indkalde ekspertise ad hoc til tværfaglige drøftelser
7. understøtte anvendelsen af netværksmøder for børn med betydelig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse jf. Samarbejdsmodel for børn og unge med særlige behov.”

I arbejdet med anbringelser af børn bliver det altid prioritet at se på, om en anbringelse i nærmiljøet er mulig – enten ved at finde en plejefamilie i netværket eller familien eller ved at finde en lokal plejefamilie.

I forbindelse med lukningen af døgninstitutionen Rødovre Ungdomspension den 30. september 2013 blev det besluttet at udvide antallet af pladser i ”Akutten” fra fire til syv pladser. Formålet var at kunne tilbyde unge fra Rødovre en bolig i forbindelse med f.eks. overgang fra anbringelse i plejefamilie til egen bolig, eller i en situation, hvor det ikke var muligt for den unge at bo hos forældre.