Om folkeafstemninger

En folkeafstemning er en afstemning blandt alle danske vælgere om en bestemt sag. For at kunne stemme til en folkeafstemning skal man have valgret til folketingsvalg. Det vil blandt andet sige, at man skal være dansk statsborger og være fyldt 18 år. Folkeafstemninger kan være enten bindende eller vejledende.

En bindende afstemning betyder, at Folketinget er bundet af det resultat, som kommer af afstemningen.

Er afstemningen vejledende, kan Folketinget selv vælge, om det vil følge afstemningens resultat.

Seneste folkeafstemning fandt sted den 1. juni 2022. 

Ifølge grundloven skal der afholdes en bindende folkeafstemning i følgende situationer:

• ved afgivelse af suverænitet
• ved indgåelse af visse internationale traktater
• ved ændring af grundloven
• ved ændring af valgretsalderen
• ved lovforslag, som mindst 1/3 af Folketingets medlemmer - svarende til 60 medlemmer - ønsker sendt til folkeafstemning.

I disse situationer skal Folketinget følge afstemningens resultat.

Ud over de situationer, hvor grundloven fastsætter, at der skal holdes folkeafstemninger, kan Folketinget til enhver tid vælge at udskrive en vejledende folkeafstemning. Resultatet af sådan en afstemning er ikke bindende, og Folketinget behøver derfor ikke at følge befolkningens ønske.

Der har i Danmark kun været én vejledende folkeafstemning, og det var i forbindelse med EF-pakken i 1986.

• Folketinget om folkeafstemninger (nyt vindue)

Ud over de landsdækkende folkeafstemninger kan også kommuner og regioner beslutte at holde både vejledende og bindende lokale folkeafstemninger. Denne mulighed benyttede flere kommuner sig fx af i forbindelse med strukturreformen.

Enhver kan klage over en afholdt folkeafstemning, hvis man fx har mistanke om, at optællingen af stemmerne ikke er foregået korrekt. Hvis du ønsker at klage, skal klagen sendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet og bliver afgjort af Folketinget. 

Klagen skal være modtaget i Indenrigs- og Sundhedsministeriet senest 1 uge efter valgdagen.