Rødovre Ungeklimaråd

Oplysningspligt

Når Rødovre Kommune behandler personoplysninger om dig, skal du som udgangspunkt have besked om det. Du skal bl.a. oplyses om formålet med behandlingen og hvilke rettigheder du har. Derfor får du dette dokument med de informationer du har krav på jf. Persondataforordningen.

Sagsbehandling

Vi arbejder ud fra en række lovbestemmelser og interne retningslinjer i kommunen der skal sikre, at dine personoplysninger bliver behandlet på den mest forsvarlige måde. Vi behandler alene de personoplysninger, der er nødvendige for, at vi lever op til vores forpligtigelser som kommune, medmindre vi inden har indhentet udtrykkeligt samtykke til at behandle personoplysninger i videre omfang.

Formål og retsgrundlag for behandling af dine personoplysninger

Rødovre Kommune behandler personoplysninger om dig for at se hvor mange, der er tilmeldt møderne i Rødovre Ungeklimaråd, og for at sende en påmindelsessms til dig om mødetid- og sted. Kommunen kan behandle oplysninger om dig jf. Databeskyttelsesforordningen 2016/679 artikel 6, stk. 1, litra a (almindelige personoplysninger) og Forvaltningsloven § 29.

Kategori af personoplysninger

Til brug i behandlingen, vil vi behandle almindelige personoplysninger som navn, tlf. og email-adresse.

Hvor stammer dine personoplysninger fra

Vi indsamler kun oplysninger, som vi har modtaget fra dig.

Videregivelse af dine oplysninger

Kommunen videregiver ikke dine oplysninger til andre offentlige myndigheder, private virksomheder m.fl.

Opbevaring af dine personoplysninger

Hvis du ikke har deltaget i to møder i træk i Rødovre Ungeklimaråd, sender vi en sms til dig, hvor vi spørger, om du ønsker, at dine personlige oplysninger skal slettes. Svarer du, at du ønsker dine oplysninger slettet, eller modtager vi ikke svar fra dig, sletter vi dine oplysninger. Vi sletter også dine oplysninger, hvis du henvender dig til os om, at du ikke længere ønsker at være med i Rødovre Ungeklimaråd.

Rettigheder

Efter databeskyttelsesforordningen har du/I bl.a. rettighed til at:

  • blive orienteret om indsamling, behandling og videregivelse af personoplysninger
  • få indsigt i de personoplysninger kommunen behandler om dig/jer
  • få forkerte eller vildende oplysninger om dig/jer rettet
  • gøre indsigelse mod en ellers lovlig behandling af dine/jeres personoplysninger
  • tilbagekalde et evt. samtykke.

Du/I kan læse mere om dine/jeres rettigheder på Rødovre Kommunes hjemmeside og på Datatilsynets hjemmeside

Klage

Du/I kan klage til Datatilsynet over Rødovre Kommunes behandling af dine/jeres oplysninger. Henvendelse Datatilsynet, Borgergade 28, 5., 1300 København K. Du/I kan læse mere om Datatilsynet, persondataloven og databeskyttelsesforordningen på Datatilsynets hjemmeside.

Kontaktoplysninger på Rødovre Kommunes databeskyttelsesrådgivere

Hvis du/I har spørgsmål til vores behandling af dine/jeres personoplysninger, kan du/I kontakte den forvaltning som behandler dine/jeres oplysninger. Du/ I kan endvidere skrive til vores databeskyttelsesrådgiver databeskyttelsesrådgiver (Denne løsning kræver MitID) eller ring til telefonnummer +45 23 99 05 19.

Privatlivspolitik

Hvis du/I ønsker mere information om Rødovre Kommunes generelle privatlivspolitik kan du/I finde mere information på vores hjemmeside.

Kontaktinformation

Rødovre Kommune
Rødovre Kommune
Rødovre Parkvej 150
2610  Rødovre
Telefon
36 37 70 00

Skriv sikker Digital post til Rødovre Kommune
Kontakt og åbningstider