Træning, fysisk og kognitivt tilbud

I  Rødovre kommune tilbyder vi nu kognitiv stimulationsterapi (CST) og træning i Rødovre hallen med opstart d. 5. maj 2025 

Hvad er Kognitiv Stimulationsterapi (CST)

Kognitiv Stimulationsterapi (CST) er en behandling, der hjælper med at styrke både hjernens funktioner og den sociale trivsel. Metoden er særlig udviklet til personer med demens i let til moderat stadie, og forskning viser, at den kan forbedre livskvaliteten.

Styrkelse af hjernens funktioner gennem aktiviteter

CST er en metode, hvor deltagerne arbejder sammen i grupper og deltager i forskellige aktiviteter, som udfordrer din hjerne og hukommelse på en positiv måde. Disse aktiviteter er designet til at styrke f.eks. hukommelse, sprog og orientering i tid og sted.

Hvordan fungerer CST?

CST foregår i en gruppe, hvor du og de andre deltagerne mødes to gange om ugen i cirka én time i en periode på 8 uger. Gruppen består af 6-8 personer, og der er to fagpersoner, der leder gruppens samtaler. Aktiviteterne varierer fra gang til gang, og temaerne kan være alt fra lyd, mad, fysisk aktivitet til ordlege og samtaler om livshistorier.

CST forbedrer kognitive evner og livskvalitet

Forskning har vist, at CST kan føre til en mærkbar forbedring i hukommelse, sprogforståelse og orientering i tid. Der er også fundet betydelige forbedringer i livskvaliteten for deltagerne. Derudover er det også rigtig vigtigt at holde sig fysisk aktiv og det er derfor du også tilbydes en ugentlig træning i Rødovrehallen, hvor du skal møde op i træningstøj.

Hvis du er interesseret i at høre mere er du velkommen til at kontakte Maria eller Rima