Malene Mortensen
Malene har gennemført både kandidat- og solistuddannelsen fra RMC, Rytmisk Musikkonservatorium i København med debutkoncert i 2012.
Malene har optrådt som solist med mange forskellige bigbands og større orkestre i Danmark - bl.a. Dr Big Band.
Siden 2015 har Malene, ud over at spille jazz koncerter, taget den danske sangskat til sig og spillet på plejecentre rundt omkring i Danmark. Her er det fællessang og glæden ved at synge sammen, der er i fokus.
Mellem 2003-2019 har Malene udgivet 11 albums i eget navn. Det nyeste album “At elske er at leve”, sange af Kai Normann Andersen, udkom 5. april 2019.
Malenes første album, “Paradise” er fra 2003 med et hold af berømte musikere: Niels-Henning Ørsted Pedersen, Alex Riel og Niels Lan Doky.
Siden har Malene spillet og indspillet med mange forskellige musikere som Kaspar Villaume, Chris Minh Doky, Christian Sands, Henrik Gunde, Morten Lund, Ole Kock Hansen, Magnus Hjorth, Snorre Kirk, Andreas Svendsen, Anders Fjeldsted mfl.
Malene har spillet mere end 1.500 koncerter i eget navn over hele verden siden 2003.
Malene repræsenterede Danmark ved Eurovision Song Contest (Det Europæiske Melodi Grand Prix) i 2002.
Korsang har været en stor del af Malenes liv, da hun som barn sang med i Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums børnekor.