Fold alle ud

Skagen

Når man tager til Skagen er det for at opleve Danmarks nordligste punkt, Grenen. Men der er flere andre steder, der er et besøg værd.

Skagen By- og Egnsmuseum er et lille og virkelig godt indrettet museum med flere spændende tilbud for elever.

Skagen er malernes by og her står Skagens Museum i første række til at vise de kendte skagensmaleres værker.

Michael og Anna Anchers smukke hus står næsten så autentisk som dengang, de to kunstnere boede i det.

På turen ud til Grenen kan man stoppe og se på de forskellige former for fyrtårne langs vejen. Vippefyret er det ældste, men Det grå Fyr kan man komme op i og få et flot overblik over byen og de to have, der mødes. 

Endelig er både havnen og gågaderne levende turiststeder, som det for mange er tiltrækkende at færdes i.


Faktabox

Skagens turistkontor

Tlf.: 9844 1377
Hjemmeside: www.skagen-tourist.dk 
Skagen tourist har lavet en CD med tilbud for lejrskoler. Man kan få den tilsendt.

Skagen By- og Egnsmuseum

Tlf.: 98 44 47 60
Hjemmeside: www.skagen-bymus.dk

Find punktet ”praktiske oplysninger” og derefter ”skoletjenesten”. 

Her findes alt fra en hurtig guidet gennemgang (gratis), historiske værksteder (2 timer koster 600 kr.), guidede byvandringer (1 time koster 400 kr.) til en sejltur til Grenen.

Skagens Museum

Tlf.:98 44 64 44
Hjemmeside: www.skagensmuseum.dk 

Michael- og Anna Anchers Hus 

Tlf.: 98 44 30 09
Entre 20 kr. for børn. 

Det Grå Fyr

Hjemmeside: www.fyrtaarne.dk

Klik ind på danske fyrtårne og videre på fyrtårne i lysets land og derfra på skagen og skagen vest.

Turbeskrivelse

Fold alle ud

Skagen

Skagen By- og Egnsmuseum

Museet giver en forståelse af fiskernes liv i fortiden. Det er en fin baggrund for senere på turen at forstå billederne af skagensmalerne. 

Skagens Museum

Et besøg på Skagens Museum med fast udstilling om skagensmalerne er meget brugt af lejrskoler. På hjemmesiden tilbydes alt fra alm. uforberedte besøg, til avancerede foredrag og omvisninger ud fra, hvad lærerne ønsker. 

Skagenskunstmuseer.dk er omfattende, men arrangementer kan aftales, så er det nemmere at beregne tid og pris. Lige i nærheden ligger det smukke Michael- og Anna Anchers Hus. Kunstnerhjemmet er bevaret som det var for mere end 100 år siden og er en perle med forskellige udstillinger. 

Grenen

Med et evt. svinkeærinde omkring havnen og fiskerestauranterne og en tur ad de små gader med de gule huse med hvide tagkanter, kører bussen ud til fyrene - på vejen til Grenen. 

Vippefyret er det første af fyrene man kommer til, så kommer Det Hvide Fyr og endelig Det Grå Fyr, som man kan komme op i. Se iøvrigt hjemmesiden om fyrtårne på fyrtaarne.dk.

og kompasrosen,der viser at Grenen i virkeligheden peger mod øst. Den ligger faktisk længere mod øst end Odense! – så Grenen er altså ikke Danmarks nordligste punkt. Det er derimod Grenen Nordstrand med det nyeste fyr. Man skal gå forbi de nordligste tyske bunkere og langs østsiden af odden. Badning er her strengt forbudt på grund af strømforholdene.

På Grenen kan man samle et utal af forskellige skaller, sten af enhver art, soppe i de små laguner med småfisk, inden man når toppen. Ved lavvande kan der være en ø i forlængelse af odden, der strækker sig flere hundrede meter ud i havet, og det kan være fristende at vade derud. Det ender som regel med ret så våde elever. Dette er også tilfældet, hvis man ved bølgegang forsøger at stå med et ben i hvert hav. Ved længerevarende østenvind kan odden dreje og pege mod vest.

I god afstand fra Grenen sejler verdens store skibe forbi. Beregn en lille time på Grenen.

Alle elever drømmer om at få tid til at gå eller shoppe på Skagens gågade. Imens kan lærerne evt. købe det ind, der mangler i husholdningen derhjemme. Der er flere discountbutikker langs gågaden.

Hjemturen foregår normalt meget fredeligt. Når man kommer hjem kl. 17 eller senere, er det en krævende opgave at kaste sig ud i større kulinariske skoleridt. Derfor kan det være en idé, at give eleverne penge til på egen hånd at købe deres egen aftensmad på madstederne i Lønstrup by.

 

 

 

Læs også