Rubjerg Knude fyr m.m.
Turen mod Rubjerg Knude fyr
Denne rute er en forlængelse af turen til Mårup.
Især på en dag, hvor vinden og havet viser tænder, kan turen være en fysisk udfordring. Men der er muligheder for stærke naturoplevelser: den sparsomme og hårdføre plantevækst, det gamle fyr, der dækkes af fygende sand i det ørkenlignende landskab, de stejle klinter ned til stranden med masser af naturting og kviksand, er for enhver, der er opvokset i en storby, en grænseoverskridende oplevelse.
Kontakter og links om naturen ved Rubjerg Knude
www.rubjergknude.dk under kultur og naturhistorie (tidsmaskinen) især delen om isens fremrykning og tilbagesmeltning: netudstillingen, klinten, udvikling.
Faktabox
Kontakt til Naturskolen kan ske til:
Naturmedarbejder Laus Gro-Nielsen, telefon 72 33 67 59, laus.gro-nielsen@hjoerring.dk.
Har kontor på Teknik og Miljøområdet, Jørgen Fibigersgade 20, 9850 Hirtshals
Grøn Guide Carsten Bregnhøj, telefon 72 33 67 49, carsten.bregnhoej@hjoerring.dk
Turbeskrivelse
Rubjerg Knude
På de små stier fra Mårup kirke på vej mod Rubjerg er der bevoksninger af havtorn. Planten har smukke gule frugter, men også meget spidse torne. Falder man ind i dem, kan de knække inde under huden, og man risikerer at skulle på skadestuen og skæres. Det første lille stykke vej mod Rubjerg er fladt, men så begynder klitlandskabet ovenpå klinten. Klint kan være lodret f.eks. af sten, kalk, kridt, ler, mens klitter af sand ikke har skråninger over 25%.
Fyr langs kysterne er karakteriseret ved deres farve, deres form og deres lysperioder, så de altid kan genkendes fra havet. Rubjergs fyr havde dog samme karakteristik som et fyr i Bretagne i Frankrig, men så meget på vildspor var der vel næppe noget skib der var!
Terrænet stiger, fordi fyrets lævirkning medfører, at det opblæste sand fra klinten aflejres som store klitter, så der oven på den op til 50 m høje klint ligger op til 50 meter sand, som vinden pisker i, laver mønstre i og fører langt ind over land og ødelægger frugtbar jord – og så trænger det også ind alle steder, i øjne, lommer m.m. Man prøver at begrænse sandflugten, men det er svært. At gå her i stormvejr er en oplevelse for livet.
Fortsæt derfor hellere 400 m. mod syd til Grønne Rende. Der kan man komme sikkert ned på stranden – en svær og spændende tur, men brug hellere en forsigtig nedstigning end løbe ned.
Det er svært at komme op igen, så derfor er det vigtigt, at I har orienteret jer om evt. skred ud i havet på udturen mellem Mårup og Rubjerg. Har der været skred anbefales at gå hjem samme vej ad stierne eller ad bilvejen til landevejen. Her bag ved fyret ligger ved landevejen den gamle strandfogedgård, som i dag er museum med spændende selvaktiverende udstillinger.
Nede på stranden er der et betagende syn af klintens mange oppresninger af skiftevis blåler og smeltevandssand fra istiden. Når man når Mårup bliver lagene vandrette.
Man kan se digesvalehuller øverst og en gang imellem, martørv, der vidner om en mosedannelse engang. Er det varmt, er det oplagt at tage badetøj med. Men vent med at bade til I når 6. bølgebryder ved Lønstrup, så kan I også lege i kviksandet.
På vejen hjem langs stranden er der skaller, tang, drivgods fra skibe, døde dyr og fugle. Rav kan findes, men det de fleste kommer med er som regel brun flint.
Skal man finde sten, bliver man nødt til at fortsætte forbi Lønstrup 400 m mod Harerenden. Men så er der også en del bl.a. porfyrer. Men man kan jo også nøjes med bare at finde den flotteste sten.
På Rødovrehus ligger der håndbøger om, hvad man kan finde på stranden.