Hvem kan benytte Familiehuset?

Familiehusets tilbud er for børn, unge og familier i Rødovre Kommune. Henvendelse til Familiehusets tidligt forebyggende indsats, Fødselssamarbejdet, kan ske direkte. Indgangen til de øvrige tilbud går gennem visitation fra en rådgiver på Familieområdet i Social, Familie og Borgerservice.

I tilfælde af I står med en konkret og afgrænset problemstilling, kan rådgiver efter Barnets Lov §30 indstille til et afgrænset forløb på op til 10 gange. Henvisningsprocessen vil her typisk være på nogle få uger.
Vurderer rådgiver i samråd med jer, at der er tale om en mere omfattende problemstilling, skal der udarbejdes en såkaldt børnefaglig undersøgelse af behovet for støtte (§ 32), før der kan henvises til Familiehuset. Rådgiver vil typisk være 3-4 måneder om at færdiggøre en sådan undersøgelse, hvorefter der kan indstilles til et forløb.

Når I som familie er blevet henvist til et forløb i Familiehuset Elektravej, vil I indenfor 14 dage blive kontaktet af den medarbejder, I skal tale med. Denne medarbejder vil sammen med jer aftale, hvordan netop jeres forløb skal se ud.