Aktuelle informationer fra Rødovre Jobcenter

Skriv personfølsom/fortrolig post

Fold alle ud

Jobcenter - Rødovre Jobcenter

For at sende personfølsom/fortroligt post til Rødovre Kommune skal du benytte dit MitID.

Det er vigtigt, at du i beskeden skriver CPR-nummer på den henvendelsen drejer sig om samt hvem beskeden er fra, da vi ikke kan se hvem afsenderen er.

Skriv Digital Post

Jobcenter - Rødovre Jobcenter (Virk)

For at sende personfølsom/fortroligt post til Rødovre Kommune skal du benytte dit MitID.

Det er vigtigt, at du i beskeden skriver CPR-nummer på den henvendelsen drejer sig om samt hvem beskeden er fra, da vi ikke kan se hvem afsenderen er.

Skriv Digital Post

Kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen

Fold alle ud

Kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen

Rødovre Kommune har stort fokus på at iværksætte relevante tiltag, hvor du kan blive tilbudt støtte og vejledning. På denne side kan du finde informationer og kontakter, hvor der kan være hjælp at hente. Du kan også hente pjecen med her (link til pjece).

Du kan få råd og vejledning til ’Åbent-hus’ hver torsdag kl. 15 til 17 i Rødovre Jobcenter. Der er ingen tilmelding og alle kan frit møde op. Her står konsulenter klar til at rådgive dig, hvad enten du har brug for vejledning om din økonomiske situation eller har spørgsmål om jobsøgning. Konsulenterne kan fortælle dig om nyopslåede stillinger. Du er velkommen til at deltage flere gange i ’Åbent-hus’-arrangementet.

Hvad betyder de nye regler?

Folketinget har indført et kontanthjælpsloft og en timeregel. Hvis du modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, kan du miste en del af din støtte, hvis du ikke arbejder. Se filmen om, hvad kontanthjælpsloftet kan betyde for dig her.

Den nye reform består kort fortalt af:

Et kontanthjælpsloft:

  • Der er et loft for, hvor du kan få i særlig støtte og boligstøtte.

225 timers reglen

  • Der betyder, at du skal have arbejdet mindst 225 timer inden for de sidste 12 måneder for at fastholde rettet til den fulde kontanthjælp.

Hvordan kan du undgå at få nedsat ydelse pga. reglerne?

Den bedste løsning på dine økonomiske udfordringer er at komme i arbejde. Husk at selv få timers arbejde om ugen betyder en bedre økonomi med større rådighedsbeløb. Når du arbejder, er det nemlig kun en del af lønnen, der fratrækkes i din ydelse.
 
Samtidig får du lov til at beholde mere af din særlige støtte eller boligstøtte. Det vil sige, at jo mere du arbejder, jo mere kan du også få udbetalt i boligstøtte eller særlig støtte, inden du når ’loftet’. Det giver dig en højere samlet indtægt.

225 timers arbejde svarer ca. til:

  • 6-7 ugers arbejde med 37 timer om ugen
  • 26 ugers arbejde med 8-9 om ugen
  • 48 ugers arbejde med 4-5 timer om ugen.

Eksempler på hvad loft og timeregel kan betyde

Enlig over 30 år: Michael får kontanthjælp, boligstøtte og særlig støtte på i alt 13.860 kr. om måneden. Michael får 595 kr. mindre om måneden pga. kontanthjælpsloftet og vil miste 1.000 kr. om måneden pga. timereglen. Ved at arbejde 7 timer om ugen (fx som lagermedhjælper) til 110 kr. i timen, kan Michael beholde hele sin særlige støtte. Samtidig bliver han ikke ramt af timereglen.

Enlig forsørger over 30 år med 2 børn: Pia får kontanthjælp, boligstøtte og særlig støtte på i alt 20.727 kr. om måneden. Pia får 4.600 kr. mindre om måneden pga. kontanthjælpsloftet og vil miste 1.000 kr. om måneden pga. timereglen. Ved at arbejde 16 timer om ugen (fx som handicaphjælper) til 110 kr. i timen, kan Pia beholde hele sin boligstøtte og dele af sin særlige støtte. Samtidig bliver hun ikke ramt af timereglen.

Gift/samlevende over 30 år med 2 børn: Anne får kontanthjælp og halvdelen af parrets boligstøtte på i alt 15.175 kr. om måneden. Anne får 600 kr. mindre om måneden pga. kontanthjælpsloftet. Ved at arbejde 6 timer om ugen til 120 kr. i timen, kan Anne beholde sin boligstøtte.

Læs mere på borger.dk

Hvad kan du gøre for at få et arbejde?

Kontakt Rødovre Jobcenter, så kan du hurtigt få lavet en plan for at komme i beskæftigelse eller uddannelse.

  • Du kan også søge efter arbejde på jobnet.dkjobindex.dk eller jobsearch.dk. Søg også tidsbegrænsede job, det kan føre til noget fast.
  • Husk at opdatere dit CV med al din erfaring og alle dine kompetencer.
  • Brug dit netværk på sociale medier og din familie, venner og bekendte i jobsøgningen.
  • Søg uopfordret: Mange job bliver ikke annonceret, og det viser motivation, at du selv henvender dig
  • Kontakt din jobkonsulent om dine jobmuligheder og om deltagelse i særligt tilrettelagt jobformidlingsforløb til borgere, som bliver ramt af 225-timersreglen.

Hvad kan du gøre for at finde en billigere bolig?

Den største udgift er typisk din husleje. Derfor kan det være nødvendigt at undersøge muligheden for at finde en billigere bolig. Du har følgende fire muligheder:

Intern flytning

Du kan blive skrevet op til en billigere bolig i det boligselskab, du bor i. Kontakt dit boligselskab og bed dem om at skrive dig op på den interne venteliste.

Byt bolig med en anden i dit boligselskab

Der er også mulighed for at bytte lejlighed med en anden lejer i dit boligselskab. Kontakt dit boligselskab for at høre nærmere. Og husk altid at aftale et eventuelt bytte med boligselskabet.

Bytte bolig

Bor du i forvejen i en almennyttig lejlighed, kan du bytte med andre lejere på Boligselskabernes Landsforenings hjemmeside

Bliv skrevet på venteliste til en bolig i et andet boligselskab

Hvis du søger en almen bolig i f.eks. Rødovre, skal du henvende dig direkte til boligselskaberne. Der er 9 boligselskaber, der har lejemål i Rødovre. Du skal være opmærksom på, at det koster et årligt gebyr at blive skrevet på venteliste til en bolig. Se listen over boligselskaber her.

Her kan du få hjælp til økonomisk rådgivning

Synes du, at det bliver uoverskueligt at betale dine regninger efter kontanthjælpsreformen, kan du få gratis økonomisk rådgivning flere steder. Her får du hjælp til at lægge et nyt budget og at prioritere betaling af de vigtigste udgifter.

Det vigtigste er, at din husleje samt el og varme bliver betalt. Derefter kan du se på, hvilke udgifter du eventuelt kan skære væk eller få billigere f.eks. forsikringer, abonnementer m.m. Du kan også få hjælp til at kontakte dine kreditorer.

Forbrugerrådets gældsrådgivning

Stormgade 20, 1. sal
1555 København
Tlf.: 25 56 71 00
Telefon- og åbningstider: Tirsdag og torsdag kl. 16-18 samt onsdag kl. 14-16.
Anonym telefonrådgivning: tlf. 25 56 00 33, www.gaeld.taenk.dk 

Settlementets gældsrådgivning

Dybbølsgade 41
1721 København V
Tlf.: 33 27 96 14 / 50 59 90 51
Mail: eva.tetzlaff@remove-this.settlementet.dk

Den Sociale Retshjælp

Bragesgade 10, 2. sal
2200 København N
Tlf.: 70 22 93 30
Mail: kbh@remove-this.socialeretshjaelp.dk

Masser af gratis fritidsfornøjelser i Rødovre

Du kan finde inspiration til en række gratis eller billige aktiviteter og arrangementer på Rødovre Kommunes hjemmeside

Børnearrangementer

Du kan søge på hjemmesiden under ”Kultur for børn”, der også fås på biblioteket. I programmet kan du finde børnearrangementer som teater, film, musik, workshops og mange andre sjove aktiviteter for børn. Langt det meste er med gratis eller billige billetter.


Få råd til fritidsaktiviteter med økonomisk tilskud

Hvis du har et barn, som gerne vil dyrke idræt i en af de mange foreninger i Rødovre, har du mulighed for få hjælp til at betale kontingentet gennem fritidspasordningen. Kontakt fritidsvejlederen (cn16611@rk.dk) og hør mere om muligheder for økonomisk tilskud til dit barns fritidsaktiviteter.

Læs mere om fritidspasset her.

Aftenskole

I Rødovre er der mange tilbud om voksenundervisning hos aftenskolerne. Du kan få nedsat betaling, hvis du er arbejdsledig. Du kan søge informationer om mulighederne på de forskellige aftenskolers hjemmesider:

  • RKA, Rødovres Kulturelle Aftenskole
  • AOF Rødovre
  • FOF Rødovre-Brøndby

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os

Social- og Psykiatriafdelingen
Økonomisk team
Else Sørensens Vej 1, 1. sal
2610 Rødovre
Tlf.: 36 37 70 00
Send e-mail via Digital Post Att. Social- og Psykiatriafdelingen

 
Rødovre Jobcenter
Else Sørensens Vej 1, 1. sal
2610 Rødovre
Tlf.: 36 37 70 00
Send e-mail via Digital Post Att. Rødovre Jobcenter

 
Personlig henvendelse
Mandag til onsdag kl. 10:00-14:00
Torsdag   kl. 10:00-18:00
Fredag   kl. 10:00-14:00
 
Telefontid
Mandag til onsdag  kl. 9:00-14:00
Torsdag  kl. 9:00-18:00
Fredag   kl. 9:00-13:00