Uddannelseshjælp
Hvis du er under 30 år, og har du ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse, kan du få uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp.
Selvbetjening
Ansøgning om hjælp til forsørgelse (kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse eller hjælp til høje boligudgifter)
Husk at have din NemId klar.
Du skal vedhæfte følgende dokumentation de steder, hvor det er nævnt
- Dokumentation for dine indtægter for den seneste måned.
Er du gift, skal du også vedhæfte dokumentation for din ægtefælles indtægter for den seneste måned.
- Dokumentation for dine formueforhold for de seneste 3 måneder.
Er du gift, skal du også vedhæfte dokumentation for din ægtefælles formueforhold for de seneste 3 måneder.
- Har du opbrugt din ret til arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse, skal du vedhæfte oplysninger om ydelsesperioder fra din a-kasse.
- Søger du om hjælp til forsørgelse som følge af barsel, skal du vedhæfte kopi af vandrejournalens oplysning om forventet fødselstidspunkt.
- Ønsker du at ansøge om dansktillæg, skal du vedhæfte dokumentation i form af prøve- eller eksamensbevis.
- Søger du hjælp til høje boligudgifter, skal du vedhæfte dokumentation for dine boligudgifter.
Ansøgning om enkeltydelser (lov om aktiv socialpolitik, kapitel 10 og lov om integration, kapitel 6)
Husk at have din NemId klar.
Du skal vedhæfte følgende dokumentation de steder, hvor det er nævnt
- Dokumentation for formueforhold - herunder kontoudskrifter – for de seneste 3 måneder fra ansøgningstidspunktet. Er du gift eller har du en samlever, skal din ægtefælle/samlever gøre det samme.
- Dokumentation for indtægter. Er du gift eller har du en samlever, skal din ægtefælle/samlever gøre det samme.
- Dokumentation for udgifter. Er du gift eller har du en samlever, skal din ægtefælle/samlever gøre det samme.
- Dokumentation for, hvad du ansøger om, i form af prisoverslag, tilbud e.l.
Detaljer
HVEM GÆLDER DET?
Du kan få uddannelseshjælp, hvis du opfylder følgende betingelser:
- Du er under 30 år
- Du har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse
- Du kan ikke forsørge dig selv og din familie, og du kan ikke forsørges af andre
- Dit behov for forsørgelse kan ikke dækkes af andre ydelser, fx arbejdsløshedsdagpenge, pension mv.
UDDANNELSES- ELLER AKTIVITETSPARAT?
Når du ansøger om uddannelseshjælp, vil jobcentret inden for kort tid indkalde dig til den første af mindst tre samtaler for at vurdere, om du er:
- Åbenlyst uddannelsesparat - du kan umiddelbart påbegynde og gennemføre en uddannelse
- Uddannelsesparat - du kan gå i gang med en uddannelse inden for ca. et år og gennemføre denne uddannelse
- Aktivitetsparat - du kæmper måske med sociale, faglige eller helbredsmæssige problemer og har brug for et længere forløb med forskellige aktiviteter for at blive klar til uddannelse
ØKONOMI
Størrelse på din uddannelseshjælp afhængig af din alder, forsørgerpligt og deltagelse i aktiviteter.
Hvis jobcentret vurderer, at du er aktivitetsparat, har du i perioder med deltagelse i aktiviteter, ret til et aktivitetstillæg - se beløb markeret med*.
Satserne for uddannelseshjælp er:
Under 25 år
Hjemmeboende 2.910/3.833 kr.*
Udeboende 6.754/7.945 kr.*
25-29 år
Hjemmeboende 2.910/12.326 kr.*
Udeboende 6.754/12.326 kr.*
Under 30 år
Enlige forsørgere 13.509/16.382 kr.*
Forsørgere uden ret til ekstra børnetilskud 9.454/16.382 kr.*
Gravide (efter 12. uge i graviditet) 12.326 kr.
Psykisk syge forsørgere 16.382 kr.
Psykisk syge udeboende 12.326 kr.
Du skal betale skat af din uddannelseshjælp.
BETINGELSER
- Du skal stå til rådighed for ordinær uddannelse eller en indsats, der forbereder dig til en ordinær uddannelse.
- Du skal deltage i udarbejdelsen af et uddannelsespålæg med tidsplaner og frister for forløbet frem til starten på uddannelsen.
- Du skal i videst mulig omfang forsørge dig selv indtil studiestarten ved at arbejde. Som åbenlyst uddannelsesparat skal du senest én uge efter din første henvendelse til kommunen om hjælp tilmelde dig som arbejdssøgende, og du skal kunne tage et arbejde med dags varsel.
- Hvis du ikke får et arbejde op til din studiestart, kan du komme til at deltage i nytteindsats (se separat faktaark) på op til 13 uger ad gangen.
- Du skal deltage i de møder, du indkaldes til i jobcentret. Hvis du er aktivitetsparat, betyder det et møde med jobcentret hver 2. måned. Hvis du uddannelsesparat, er der ikke samme krav til antal møder med jobcentret.
- Du har efter 12 måneders uddannelseshjælp mulighed for at holde op til fire ugers ferie inden for ét år.
- Hvis du har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn eller har opbrugt din SU til videregående uddannelse, kan det være muligt at tage en kompetencegivende uddannelse på uddannelseshjælp. Dog kun inden for områder med mangel på arbejdskraft og kun op til professionsbachelorniveau.
SÅDAN GØR DU
Når du melder dig ledig i jobcentret og søger kontanthjælp, vil du automatisk få tilbud uddannelseshjælp og den indsats der følger med, hvis du er under 30 år og opfylder betingelserne. Du kan altid høre mere om mulighederne i jobcentret.