Boligejers ansvar

Som boligejer har du et ansvar og en række pligter i forbindelse med dit bygge- eller nedrivningsprojektet. 

Det starter allerede før du går i gang.

Hvis du skal rive en bygning ned, skal du først søge en nedrivningstilladelse. Det skal du gøre digitalt via Bygningsaffald.dk. Når du har fået tilladelsen, har du en række andre pligter i forhold til håndteringen af dit byggeaffald.  

  • Du har først og fremmest pligt til at få anmeldt dit byggeaffald korrekt til kommunen. 
  • Dernæst har du pligt til at få undersøgt hvad dit bygge- og anlægsaffald indeholder af miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Det danner grundlag for en korrekt klassificering af affaldet, så det kan blive bortskaffet /genanvendt, uden at miljøfarlige stoffer spredes til miljøet, eller ender i nye produkter. 
  • Du skal sørge for, at byggeaffaldet sorteres, så den del der er egnet til genbrug eller genanvendelse, kan sendes til genbrug, genanvendes eller anden nyttiggørelse.
  • Det er nemlig din pligt som affaldsproducent at sørge for, at byggeaffaldet håndteres og behandles korrekt. Derfor skal du huske at få dokumentation for, at bygge- og anlægsaffaldet er håndteret i overensstemmelse med kommunens anvisning. 

Læs mere om reglerne hos VCØB, som også har lavet en kort video, der beskriver ansvaret for anmeldelse og screening ved nedrivninger.