De nye affaldsfraktioner
De 10 affaldsfraktioner
I Rødovre Kommune stilles der ligesom alle andre kommuner krav til sortering i 10 fraktioner i husstande, ved erhverv, kommunale institutioner og i det offentlige rum. De 10 fraktioner er mad, papir, pap, metal, glas, plast, tekstil, mad- og drikkekartoner, restaffald og farligt affald.
Affaldshåndteringen på tværs af landets 98 kommuner er blevet strømlinet, så målet om en klimaneutral affaldssektor i 2030 kan nås. Det sker ved et større fokus på sortering af affald til genbrug, som skal sikre, at mindre mængder ender i forbrænding.
Det er vigtigt, at du sorterer. Det nytter virkeligt.
Mere sortering til gavn for klima og miljø
Jo bedre vi sorterer vores affald, jo flere ressourcer kan vi genanvende, og jo mindre CO2 udleder vi. Den øgede affaldssortering er led i regeringens Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi, en bred politisk aftale, som regeringen indgik i 2020. Kravet om mere sortering derhjemme er derfor lovpligtigt for alle borgere og kommuner.
Nedenunder kan du læse om hvad de 10 affaldsfraktioner består af.
De 10 affaldsfraktioner
Madaffald
- Mad i alle afskygninger, fx madrester og mad med mug
- Kaffefiltre og teposer
- Æggeskaller
- Mindre knogler, fx fra fjerkræ og sparibs
- Afskårne blomster og krydderurter
Papir
- Aviser, reklamer, magasiner, brochurer
- Kontorpapir og kvitteringer
- Kuverter med eller uden rude
- Poser i papir
Pap
- Papkasser, paprør og papemballage
- Skotøjsæsker
- Karton
- Æggebakker (rene og tørre)
Glas
- Glas og glasflasker uden pant i alle farver
- Konservesglas og drikkeglas
- Vitaminglas
- Glasskår fra alle ovenstående
Metal
- Konservesdåser og låg
- Fyrfadslysholdere
- Gryder, pander og bestik
- Søm og skruer
- Øl- og sodavandsdåser uden pant
- Sammensatte materialer, hvor størstedelen er lavet af metal, fx en saks
Plast
- Plastbakker, -bøtter og -låg
- Plastikposer (uden metalfilm)
- Plastfolier og -film
- Plastlegetøj uden elektronik
Mad- og drikkekartoner
- Mælke- og yoghurtkartoner
- Kartoner til drikke, fx juice og saft eller lign.
- Kartoner til mad, fx flåede tomater, bønner eller lign.
Tekstil
- Jeans
- Trøjer
- Håndklæder
- Viskestykker
Farligt affald
- Spraydåser, maling- og olierester
- Lyskilder, fx elpærer, LED-pærer m.m.
- Gødning og afkalkningsmidler
- Emballage fra neglelak og neglelakfjerner
Restaffald
- Beskidt emballage af pap og papir
- Chips- og kaffeposer
- Gavepapir og servietter
- Cigaretskod
I 2013 sorterede vi seks typer affald – madaffald, restaffald, plastik, papir, metal, glas.
Rødovre Kommune har altid afhentet storskrald og haveaffald.