Glas
Hvor afleverer jeg glas
Glas skal i beholderen til glas ved din husstand, men kan også afleveres på genbrugsstationen. Vær opmærksom på om dit glasaffald er varmefast glas eller krystalglas. Disse typer må ikke blandes med almindeligt glas.
Eksempler på glas
Det glas, som kan genanvendes, kommer fra flasker og emballageglas. Hele flasker kan genbruges og skår fra emballageglas og flasker kan smeltes om til nye emballageglas og flasker. Emballageglas skal være tømt og skrabet rent for mad- eller drikkevarer inden det smides ud. Eksempler på glas til genanvendelse:
- Vinflasker
- Syltetøjsglas
- Glas og glasflasker uden pant i alle farver
- Konservesglas
- Emballageglas
- Drikkeglas (ikke krystal)
- Vitaminglas
- Glasskår fra alle ovenstående
Glas er ikke porcelæn, kemikalieflasker, elpærer eller vinduesglas. Porcelæn og vinduesglas kan afleveres på genbrugsstationen. Kemikalieflasker og elpærer skal i farligt affald.
Der må ikke blandes keramik, porcelæn og krystal sammen med emballageglas, da det ikke kan smeltes om og genanvendes. Selv meget små mængder urenheder kan ødelægge en hel produktion af genbrugsglas.
Se Miljøstyrelsens video om det du ikke skal smide i beholderen til glas.
Glas er lavet af sand, og det kræver syv gange så meget energi at smelte sand om til glas, frem for at genbruge glas
Hvad sker der med glasset
Glasaffaldet sorteres og hele flasker vaskes og genbruges. Gamle glas, flasker og skår kan også bruges til at lave glasuld, der bruges til isolering af huse. Det sparer energi i forhold til at lave isoleringsmaterialer af sten.