Få plads til indendørs sortering
Det behøver ikke koste alverden at indrette sig med plads til affaldssortering. Med få ændringer er du godt på vej.
Sortering i køkkenet
Det meste affald opstår i køkkenet. Når du har spande til alle slags affald lige ved hånden, er det lettere at sortere affaldet.
Under køkkenvasken
Selv i meget små skabe er der plads til flere slags affald.
To spande med låg som kan trækkes ud: en spand til restaffald og en spand til plast.
Du kan også lægge plast og metal i samme spand og sortere det nede ved containerne.
Det behøver ikke være et stativ, som beholderne sidder i. Man kan også bruge almindelige spande eller beholdere i forskellig størrelse.
Prøve dig lidt frem og se hvad der passer i dit køkkenskab.
Det er ikke alle typer affald der behøver være under vasken. Aviser og flasker kan sagtens være et andet sted.
Find plads andre steder
Du kan bruge bagsiden af en dør til f.eks at hænge poser eller net op.
Der findes kroge, som kan hænges op over kanten på døren, uden brug af skruer eller værktøj.
Sorter nede ved beholderne
Du kan også vælge først at sortere dit tørre affald ude ved beholderne. Så skal du bare finde en egnet spand eller net, som du kan have affaldet i og tage med ud til beholderne.
Husk - Du kan få en madaffaldsspand og poser til madaffald på genbrugsstationen på Valhøjs Alle 182.