Affaldsgebyrer for husholdninger

Du kan finde de gældende affaldsgebyrer nedenfor. Målet med affaldsgebyrerne er, at gebyrerne afspejler de omkostninger der er på affaldsområdet i Rødovre Kommune.

Gebyrstruktur

Affaldsgebyrerne består af følgende gebyrer:

  1. Grundgebyret, som omfatter administration, indsamling af farligt affald, storskrald, haveaffald, papir, plast, mad- og drikkekarton, pap, metal, glas og madaffald samt driften af genbrugsstationen. Grundgebyret pålignes alle husstande, på baggrund af husstandstype.
  2. Beholdergebyret, som omfatter indsamling af restaffald, er tilknyttet en specifik beholder og vil blive opkrævet på baggrund af beholderstørrelse og -antal. Beholdergebyret dækker tømning af en beholder én gang om ugen hele året. 
    Beholdergebyret til nedgravede beholdere til restaffald opkræves ved de lejligheder/boliger som benytter de nedgravede beholdere til restaffald.
    Kolonihaver og sommerhuse vil kun blive pålignet et halvt beholdergebyr svarende til, at de kun får beholderne tømt fra den 1. april til den 30. september.
  3. Særgebyr, som omfatter ekstraordinær afhentning af restaffald, midlertidig opstilling af beholdere til restaffald eller forkert sortering af affald, som måtte medføre ekstra udgifter. Særgebyrer opkræves kun efter forudgående aftale med den enkelte ejendom.

Opkrævning

Affaldsgebyrerne for husholdninger opkræves hos grundejeren via ejendomsskattebilletten. På ejendomsskattebilletten vil der fremgå et grundgebyr og et beholdergebyr.

Gebyrer i 2024

Grundgebyr inkl. moms pr. enhed:

Villaer 3.512,00 kr. pr. bolig
Rækkehuse uden affaldsø 3.512,00 kr. pr. bolig
Rækkehuse med affaldsø 2.780,00 kr. pr. bolig
Etageboliger 2.930,00 kr. Lejlighed / bolig
Sommerhuse og kolonihaver 573,00 kr. pr. bolig / kolonihave

Beholdergebyr for restaffald. Pris inkl. moms pr. beholder (med ugetømning):

240 liters 2-delt beholder til rest- og bioaffald. 1.316,00 kr.
140 liters beholder 1.828,00 kr.
180 liters beholder 1.878,00 kr.
190 liters beholder 1.890,00 kr.
240 liters beholder 2.114,00 kr.
360 liters beholder 2.525,00 kr.
370 liters beholder 2.537,00 kr.
500 liters beholder 2.960,00 kr.
660 liters beholder 3.414,00 kr.
770 liters beholder 3.552,00 kr.
Nedgravet beholder til restaffald 1.034,00 kr. pr. bolig.
Nedgravning (tilvalg) af beholdere 750,00 kr. pr. bolig.