Klinisk risikoaffald
Afhentning af klinisk risikoaffald
Som producent af klinisk risikoaffald er man man forpligtet til at anmelde affaldet til Rødovre Kommune. Producenter af klinisk risikoaffald er f.eks. praktiserende læger, speciallæger, lægelaboratorier, tandteknikere, tandlæger, apoteker, plejehjem, dyreklinikker, hjemmeplejeordninger, jordemødre, akupunktører, m.fl. Som producent er man selv ansvarlig for, at få affaldet hentet.
Rødovre Kommune anviser klinisk risikoaffald til SMOKA A/S, U-vej 7, 2300 København
Modtageanlæggets anvisninger skal følges. Affaldet skal stå på et egnet opbevaringssted indtil afhentning. Det må ikke stå tilgængeligt for offentligheden. Som virksomhed skal man sørge for, at det kliniske risikoaffald er korrekt klassificeret. Ved afhentning skal emballagen desuden være korrekt mærket i henhold til den gældende ADT-konvention.
Klinisk risikoaffald skal anmeldes
Klinisk risikoaffald anmeldes som farligt affald på Virk.dk. Anmeldelsen sker skal indeholde oplysning om affaldstype (EAK-kode), affaldets mængde, emballering, sammensætning og egenskaber.
Hvis din virksomhed vil benytte en anden godkendt modtager end SMOKA, til det kliniske risikoaffald, skal det fremgå af anmeldelsen. Anmeldelsen vil så blive betragtet som en ansøgning om fritagelse for pligten til at benytte SMOKA. Hvis virksomheden godtgør, at det kliniske risikoaffald håndteres på miljømæssig forsvarlig måde, vil Rødovre Kommune give virksomheden fritagelse fra benyttelsespligten.
Hvad er klinisk risikoaffald
Smitteførende affald, eksempelvis:
Affald fra epidemiafdelinger, dialyseafdelinger, isolationsstuer m.v.- Affald fra specialbehandlinger, f.eks. cystostatika- Rester af ikke-dræbt vaccine samt ikke-autoklaveret affald- Vævsdele fra forsøgsdyr, som indeholder humanpatogene mikroorganismer.
Skærende og stikkende genstande, eksempelvis:
Kanyler, knive, guidewires, sakse, pincetter, suturnåle, dråbekamre og andet der kan penetrere huden- Reagensglas, skår o.l., der indeholder blod, pus eller vævsdele- Laboratorieglasvarer forurenet med blod, pus eller vævsvæsker, hæmoglobinkuvetter, hårrør og pipetter- Kanyler fra dyrehold.
Vævsaffald, eksempelvis:
Organer og amputerede lemmer fra operationsstuer, vævsaffald fra fødestuer o.l. Vævsprøver samt vævsprøver i formalin.