Farligt affald

Skriv personfølsom/fortrolig post

Fold alle ud

Miljø - Affald og Genbrug

For at sende personfølsom/fortroligt post til Rødovre Kommune skal du benytte dit MitID

Skriv Digital Post

Faktaark

Du kan rekvirere et fakta-ark til opslagstavlen om farligt affald. Send e-mail via Digital Post så sender vi et til din virksomhed. 

Der skelnes mellem genanvendeligt og ikke genanvendeligt farligt affald. Kommunen skal ikke anvise det genanvendelige farlige affald. Det betyder, at virksomheden selv skal finde en indsamler eller en transportør og modtager, som er godkendt i Affaldsregisteret til at håndtere det genanvendelige farlige affald.

Anmeldelse af farligt affald

Der skelnes mellem genanvendeligt og ikke genanvendeligt farligt affald. Kommunen skal ikke anvise det genanvendelige farlige affald. Det betyder, at virksomheden selv skal finde en indsamler eller en transportør og modtager, som er godkendt i Affaldsregisteret til at håndtere det genanvendelige farlige affald.

Rødovre Kommune skal anvise det ikke genanvendelige farlige affald

Ikke-genanvendeligt farligt affald skal anvises af kommunen. Det sker digitalt på baggrund af din anmeldelse. I tvivlstilfælde er det Rødovre Kommune der afgør om det farlige affald er genanvendeligt eller ej. Rødovre Kommune anviser det ikke genanvendelige farlige affald til:

SMOKA, Prøvestenen U-vej 7, 2300 København S

Virksomheder, der har ikke genanvendeligt farligt affald, både emballeret og ikke emballeret, skal kontakte I/S SMOKA og træffe aftale om afhentning af affaldet. 

Hvis din virksomhed vil benytte en anden godkendt modtager end SMOKA, til det ikke- genanvendelige farlige affald, skal det fremgå af anmeldelsen. Anmeldelsen vil så blive betragtet som en ansøgning om fritagelse for pligten til at benytte SMOKA.

Virksomheder kan også aflevere begrænsede mængder farligt affald på Rødovre Kommunes genbrugsstation. Se mere under Brug af genbrugsstationen.

Hvis virksomheden godtgør, at det farlige ikke-genanvendelige affald håndteres på miljømæssig forsvarlig måde, vil Rødovre Kommune give virksomheden fritagelse fra benyttelsespligten.

Akkumulatorer kan uden fritagelse afleveres til de virksomheder, der er registreret af Miljøstyrelsen til at indsamle denne type affald.

Anmeldelse skal ske via et digitalt selvbetjeningssystem på  Virk.dk. Log på Virk.dk, vælg Rødovre Kommune og følg vejledningen. 

Anmeldelsen skal indeholde oplysning om affaldstype (EAK-kode), affaldets mængde, emballering, sammensætning og egenskaber.