Mad- og drikkekartoner
Hvor afleverer jeg mad- og drikkekartoner?
Mad- og drikkekartoner skal sorteres sammen med plasten.
Mad- og drikkekartoner skal være tømt for indhold, inden du smider dem ud. Vær derfor omhyggelig med at presse alt yoghurten ud eller vaske dine kartoner til flåede tomater rent.
Produktion af plastik er baseret på fossile brændstoffer som olie og gas og afsætter derfor et stort CO2-aftryk. Der er store fordele i at genanvende plast, da det begrænser brugen af nye ressourcer samtidig med at energiforbruget ved genanvendelse er lavere end ved fremstilling af ny plast reduceres.
Eksempler på mad- og drikkekartoner
Det er nyt at sortere mad- og drikkekartoner. Emballagen består ofte af flere lag, fx plast, metal og karton, derfor får den sin egen sorteringsordning, og skal ikke sorteres som pap eller restaffald. Kartonen skal tømmes inden sortering.
Eksempler på plastaffald er:
- Mælke- og yoghurtkartoner
- Kartoner til drikke, fx juice og saft eller lign.
- Kartoner til mad, fx flåede tomater, bønner eller lign.
Mad- og drikkekartoner
Hvad skal du IKKE sortere som mad- og drikkekartoner?
- NEJ TAK til pizzabakker (RESTAFFALD)
- To-go papkrus (RESTAFFALD)
- Chipsposer og kaffeposer (RESTAFFALD)
- Indhold og madrester
Hvad sker der med mad- og drikkekartoner?
Mad- og drikkekartoner sendes sammen med plastaffald til et sorteringsanlæg i Tyskland, som neddeler affaldet og udsorterer de forskellige dele til genanvendelse. Genanvendelsen sker hos miljøgodkendte virksomheder i Europa.