Hårde hvidevarer
Hvordan afleverer man hårde hvidevarer
Bor du i villa eller rækkehus, skal hårde hvidevarer stilles ud til fortov. Bor du i en boligforening med storskraldsgård, skal hårde hvidevarer afleveres i storskraldsgården. Hårde hvidevarer kan også afleveres på genbrugsstationen.
Hårde hvidevarer er større husholdningsmaskiner der typisk anvendes i køkkener eller i forbindelse med tøjvask.
De hårde hvidevarer skal være tømt for indhold – mad, madrester og vasketøj, inden de bortskaffes.
Hvad er hårde hvidevarer
Eksempler på hårde hvidevarer er:
- Køleskab
- Fryser
- Komfur
- Ovn
- Opvaskemaskine
- Vaskemaskine
- Tørretumbler
- Mikroovne
Mindre husholdningsapparater som foodprocessorer og skærme fra fjernsyn og computere hører ikke sammen med hårde hvidevarer. Husholdningsapparater skal i beholdere til elektronik, og skærme stilles løst for sig.
Hvad sker der med hårde hvidevarer ?
Hårde hvidevarer hører under Dansk Producentansvars System (DPA-System). Den praktiske håndtering af hårde hvidevarer fra husholdninger foregår ved et samarbejde mellem kommuner, som indsamler de hårde hvidevarer og nogle virksomheder under en kollektiv ordning, der varetager producenternes opgaver med registrering og miljøbehandling af affaldet.